Chem-Dry-metoden - sådan fungerer det

Som virksomhed adskiller Chem-Dry sig markant fra andre spillere på markedet på grund af vores patenterede rensesystem, der hver dag bruges af vores mere end 4000 Chem-Dry afdelinger verden over. Læs med og forstå, hvad det hele handler om.

Størstedelen af både danske og udenlandske virksomheder, der arbejder med tæppe- og møbelrens som kerneprodukt, anvender en af følgende teknikker til at rense både tæpper og tekstiler: Ekstraktionsrens med vand, damp eller kemisk tør-rens eller højtryksrens. 

 

Det gør vi ikke hos Chem-Dry.


I stedet bruger vi en kombination af ekstraktionsrens med en helt specifik blanding af vand og vores eget patenterede grundrensemiddel: The Natural. Vi bruger ikke lunkent vand direkte fra hanen, men varmer i stedet blandingen op til 50-80 grader, hvilket er den suverænt bedste temperatur til opløsning af fedt og snavs uanset materiale. Til selve arbejdet anvender vi et specialudviklet renseværktøj, PowerHead, der bearbejder tæppet effektivt og får boblerne i vores grundrensemiddel til at udvikle sig kraftigt. Boblerne løfter snavspartiklerne og vandet op til overfladen, hvor det suges væk med det samme.

 

I forhold til damp- og højtryksrensning, er Chem-Dry-metoden en skånsom teknik, der hverken efterlader fugt i, på eller under emnet, og dermed er der heller ikke grobund for skimmelsvamp eller risiko for skjolder på overfladen. Sammenlignet med kemisk tør-rens efterlader Chem-Dry ingen kemiske rester i hverken tæpper eller tekstiler.

 

Chem-Dry-metoden: Enkelt, effektivt og helt naturligt

Kender du det praktiske husmoderråd, der anbefaler danskvand som en hjælp mod vanskelige pletter? Chem-Dry-metoden bygger på netop dét princip; mange millioner mikroskopiske bobler brister og sprænger praktisk talt snavset væk, så det kan suges op.

 

Grundlæggende er systemet helt enkelt og ekstremt effektivt og er opfundet tilbage i 1977. Siden da har vores forståelse for kemiske processer gjort det muligt at videreudvikle produktet, så det hele tiden bliver bedre og bedre, og i dag anerkendes Chem-Dry-metoden som en af verdens bedste løsninger til tæppe- og møbelrens.

 

At teknikken samtidig efterlader tæpper, møbler, klinker og fliser med en tørretid på maks. 1-2 timer er et afgørende plus for vores kunder.

 

Rensemidlerne hos Chem-Dry er udviklet på vores eget forskningslaboratorium og består udelukkende af rent vand og ingredienser kopieret fra naturen. Vi bruger ingen sæber, fosfater, enzymer, tensider, overfladeaktive stoffer, opløsningsmidler og lignende, og vores grundrensemiddel, "The Natural," indeholder ingen stoffer på arbejdstilsynets liste over anerkendte allergener.


Hvor ofte skal tæpper renses?

Gennem mange år var det en almindelig antagelse, at gulve uden tæpper var langt sundere end gulve med tæpper. Primært fordi man mente, at tæpperne tiltrak snavs, støv og hår fra alskens kæledyr med tilhørende allergener, hvilket de i princippet også gør - det er bare på den gode måde.

 

Tæpper på gulvet virker som en slags filter der opsamler og derved mindsker potentielle allergener i luften. Dette gælder både i hjemmet og på kontoret. Er gulvet hårdt og uden tæppe, bliver partiklerne liggende på overfladen, og for hvert skridt der trædes, skabes små skyer af snavs og skidt, der indåndes og medfører mulige gener.

 

Ved almindeligt brug anbefaler vi, at tæpper rengøres hver 6. måned, og sker det ved hjælp af Chem-Dry-metoden får du et naturligt og effektivt resultat.

0 0
Feed